|
Pasningsvejledning • Opdræt • Genetik • Litteratur Opdræt af kornsnoge, Pantherophis guttatusaf Christian Overgaard & Thomas GrochalskiDenne vejledning er i øjeblikket ved at blive skrevet sammen med pasningsvejledningen, samt blive væsentlig mere uddybet. Det forventede tidspunkt den opdaterede vejledning kommer online er medio november 2014. Den færdige vejledning vil ligge på samme URL som pasningsvejledningen gør på nuværende tid. ForordI denne artikel vil vi gennemgå de mest essentielle informationer omkring kornsnogeavl, som; hvornår de er klar til avl, hvordan man udruger kornsnoge, hvordan man laver et funktionelt system til at huse de nye unger samt hvornår disse er klar til at blive videresolgt.Indholdsfortegnelse
Hvornår er mine kornsnoge klar til avl?Den mest udbredte holdning er, at hunner bør være ca. 3 år gamle, ca. 1 meter lang og veje 300g eller mere for at være avlsklare. Det vigtigste her er alderen og vægten - nogle kornsnogelinjer bliver naturligt mindre end andre linjer, så dette skal ikke tolkes som den eneste rigtige holdning, men derimod som et godt råd. Som udgangspunkt følger vi selv disse retningslinjer, men oftest lader vi hunnerne blive lidt ældre, før de avles første gang, dvs. ofte er hunnerne fire-fem-seks år , når de får deres første kuld. Dette er dog også en direkte konsekvens af, at vi fodrer vores dyr langsommere op end mange andre i denne hobby, da vi mener dette ligger tættere op ad den naturlige vækstrate for kornsnoge.I og med at hannen "blot" skal levere sæden, er der ikke de samme "strikse krav" til alder/længde/vægt her, som der er med hunnerne, og yngre hanner kan derfor sagtens bruges til avl. Vær opmærksom på, at kornsnoge bliver i stand til at reproducere sig, længe inden hunnen har størrelsen/alderen til at klare dette. Det yngste eksempel på en kornsnoghun (som vi har kunnet finde frem til) som har overlevet en graviditet, var blot 8 måneder gammel og 68 cm lang. Dette skal dog ikke være et eksempel til efterfølgelse, men derimod en påmindelse om at man bør undlade at lade kornsnoge af forskelligt køn vokse op i samme terrarium/boks. Hvordan avler jeg mine kornsnoge?Der er mange måder at få kornsnoge til at avle på, næsten lige så mange måder som der er avlere. Vi benytter os af to forskellige metoder. Den ene metode er med dvale og den anden er uden dvale, men derimod en ændring er døgnrytmen og let sænket temperatur, så dagslængden bliver kortere over vinteren. Begge metoder virker.Hvorfor kan man forberede sine dyr til avl på så mange måder? Det bunder reelt i at kornsnoge har en meget stor geografisk udbredelse med dertilhørende forskellige forhold. I den norlige del af deres udbredelsesområde bliver der så koldt om vinteren at de naturligt bliver nødt til at gå i hi for at overleve vinteren. I den sydlige del af deres udbredelsesområde er dette ikke nødvendigt. Metoden med dvale minder derfor om de naturlige forhold mere nordligt levende individer, mens metoden med nedsættelse af døgnrytmen og en lille justering af temperaturen minder om de naturlige sydlige forhold. I figur 1 kan typiske temperaturer for det nordlige område (Virginia) og det sydlige område (Florida) sammenlignes. 
Figur 1: Temperaturvariation i kornsnogens udbredelsesområde. Hvis man ønsker at dvale dyrene, skal man sikre sig de er i god foderstand inden dvalen indledes. Hvis dyrene ikke er i ordentlig stand kan man risikere de ikke overlever dvaleperioden. Her er en egnet tidsplan til at dvale sine dyr:
Hvis man er heldig, får man en fuldbyrdet parring, som kan ses i Figur 2. Parringen ved kornsnoge er hurtigt overstået, og ofte når man ikke at observere selve parringen. 
Figur 2: Succesfuld parring af to kornsnoge. Hannen er vildtypen og hunnen er amelen Herefter er der at håbe på, at parringen resulterer i en graviditet, hvilket ikke sker hver gang. Min hun-kornsnog er blevet gravid - hvad nu?Nu er selve parringsdelen overstået. Nu gælder det om at gøre klar til de næste trin af opdrættet. Vær opmærksom på at kornsnoge kun er gravide i kort tid, før de lægger deres æg, så man skal ikke spilde tiden når man når til dette stadie. Typisk vil de have et hamskifte 30-35 dage efter befrugtningen (det kan dog sagtens spænde i perioden 20-55 dage). Efter dette hamskifte, går der typisk 7-8 dage (5-14 er ikke unormalt), hvorefter hunnen så lægger æggene. Disse dage er dog ikke faste skemaer man skal stole 100 % på. Der findes eksempler på hunner, som f.eks har lagt æggene stort set samtidig med, hun smed hammen, så vi anbefaler at give dem et egnet æglægningsboks når man opserverer de er påbegyndt et hamskifte.Det kan nogen gange være svært at se, om kornsnoge er gravide. Nogle gange stopper hunnen med at spise, andre gange fortsætter hun med at spise helt op til æglægningen, nogle gange ændres deres temperament til mere "defensivt", andre gange kommer der ingen ændringer. I slutningen af graviditeten vil man dog oftest kunne se buler på bugen ned mod gattet. Dette er fordi, æggene fylder så meget inde i kroppen. 
Figur 3: Buler på den bagerste del af en gravid hun Klargøring af æglægningsboksDet første, der skal gøres, er at lave en æglægningsboks. Dette skal være en boks, som er halvt fyldt med et fugtigt medium, f. eks kokoshumus eller spagnummos. Denne boks skal have et låg med et hul i, som hunnen kan komme ind ad. I Figur 4 kan et billede af en af vores æglægningsbokse ses.
Figur 4: Æglægningsboks Hunnen bør have boksen ind, så snart man er opmærksom på hun er gravid eller senest, når man observerer, at hun er i hamskifte. Det er meget ærgerligt at miste et kuld æg, fordi man var en dag for langsom til at give hunnen et egnet æglægningssted! Forhåbentlig vil man få et flot kuld æg, som nedenstående: 
Figur 5: Et kuld kornsnogeæg. Oftest er hunnerne et døgns tid om at færdiggøre en æglægning. Når hunnen er færdig med æglægningen skal æggene så flyttes over i en udrugningsboks og sættes i en rugemaskine. Når man flytter æggene, skal man være opmærksom på ikke at vende æggene, de kan ikke tåle det! Den side af ægget, som vender op, når hunnen har lagt dem, skal også vende op, når det ligger i rugemaskinen. Grunden til dette er, at der inden i æggene er en luftlomme i toppen af ægget, som slangen får sin ilt fra. Hvis man vender ægget, vil slangen ikke kunne optage denne livsnødvendige ilt, og de vil drukne i ægget. De første 48 timer efter æglægningen er æggene mindre følsomme på dette punkt, men man bør stadig undgå at vende dem for en sikkerheds skyld. Oftest vil æggene være klistret sammen når hunnen har lagt dem, dette er helt normalt, og man skal undlade at prøve på at skille dem ad. Klargøring af rugemaskineKlargøringen af rugemaskinen bør ske allerede inden æggene er lagt, så man ved, at det hele fungerer inden æggene kommer!En rugemaskine skal opfylde to ting; 1: den skal holde en stabil, kontrolleret luftfugtighed og 2: den skal holde en stabil, kontrolleret temperatur. Det er relativt simpelt at bygge en rugemaskine selv, og man kan spare mange penge fremfor at købe en "mærkevarerugemaskine". Vi har selv altid bygget vores rugemaskiner, og vil også fortsætte med det. Kravene:
For at vende tilbage til rugemaskinen. I rugemaskinen placeres æggene i en udrugningsboks med låg og små huller til udluftning. Denne boks fyldes ofte med et materiale som er god til at holde fugt. Vermiculite er ofte benyttet til dette. Æggene skal ligge med en høj fugtighed, men de må ikke ligge vådt. Dette løses ved at tilsætte vand til vermiculite i en skål, tage en håndfuld af massen op og klem så meget vand ud af det som man kan med hænderne, og derefter placere dette i udrugningsboksen. Denne metode giver typisk et egnet materiale. Husk: Når man arbejder med tørt vermiculite, så bær en maske - støv fra vermiculite er meget usundt at indånde! Æggene kan så placeres i denne boks og sættes ind i rugemaskinen. Vi dækker typisk æggene af et lag let fugtigt spagnummos, for at holde god fugtighed ved æggene - men dette trin er ikke nødvendigt.
Figur 6: Udrugningsboks med kornsnogeæg. Boksen kan så placeres i rugemaskinen. Selve rugemaskinens job er at have et stabilt miljø til at opretholde temperaturen - pga. dette krav er polystyrenbokse (flamingobokse), køletakster, gammele køleskabe eller lignende velegnet, da de er designet til at holde en anden temperatur indenfor end udenfor. Derudover bør der også være en anordning til at sikre høj fugtighed inde i maskinen. Hvis man blot skal have plads til et par enkelte kuld er en polystyrenboks velegnet. Man sætter et par mursten på bunden, som udrugningsboksene kan stå på. Man fylder vand i bunden (hvor vandstanden skal være lavere end toppen af murstene) og lægger et varmekabel/akvarievarmelegeme ned i vanddelen tilsluttet en termostat til at opretholde den korrekte temperatur. Ved større besætninger kan det anbefales at ombygge et gammelt køleskab til formålet - specielt gamle Carlsberg/Tuborg-køleskab med glasfront er velegnet til formålet.
Figur 7: Skitse af en rugemaskine ud fra en polystyrenboks. 
Figur 8: Rugemaskine med udrugningsbokse bygget ud fra et gammelt køleskab med glasfront. Hvilke morfer vil jeg få ud af parringen?Dette afhænger jo selvfølgelig af hvilke morfer man har parret. Det bedste råd er at læse vores genetikvejedning igennem, så man kan udregne sit afkom. Der findes også "kornsnogelommeregnere" online, hvor man kan indtaste forældrenes morfer, og derved får man en liste ud af muligt afkom. Det kan anbefales at sætte sig ind i genetikken, så man ved hvorfor man får nogle bestemte unger ud. Sådan en viden vil også hjælpe en til nemmere at kunne lave specifikke avlsprojekter i fremtiden.Mine æg er begyndt at klække - hvad nu?Inden æggene klækker, bør man have lavet et "babyrack", dvs. et racksystem til små bokse, som ungerne kan gå i. En egnet boksstørrelse vil være ca. 3 liter, f.eks Hammarplast, eller en anden boks med ca. samme størrelse. Grunden til, vi anbefaler bokse til kornsnoge, er, at de klækker meget små, hvilket gør dem i stand til at flygte ud af næsten alt, inklusiv mellem skyderuderne på et almindeligt terrarium. Vi kan umiddelbart ikke erindre en sæson, hvor vi ikke er blevet kontaktet for at hjælpe med, hvordan man finder en flygtet kornsnogeunge. Kornsnogeunger er de rene "flugtkonger"!
Figur 9: Babyrack til kornsnoge Ungeboksen indretter vi meget spartansk; Køkkenrulle som bundlag, en vandskål, et lille PVC-rør som tørt skjul og et lille fugtskjul. Dette gøres, så det er nemt at holde styr på det enkelte individ. Man kan blive forbavset over, hvor lang tid man kan bruge på at passe et kuld unger, så det kan anbefales at gøre det så nemt for sig selv som muligt. 
Figur 20: Boksindretning Hvornår er mine nye unger klar til at blive solgt?Ja, den slags er der også mange meninger om. Det de fleste kan blive enige om er at de skal være velfungerende. Hos os betyder dette f. eks at dyrene som standard spiser optøet foder. Man kan godt komme ud for at nogle unger skal startes på levende eller brained foderemner, men da størstedelen foretrækker at fodre med optøede foderemner, anbefaler vi, man vænner dem til at spise optøet. Dette medfører også mindre ricisi når kornsnogene vokser op, da voksne mus godt kan forsvare sig, og vi har set mange kornsnoge med ar efter dette. Mange mener, at kornsnogeunger blot skal spise 3-4 gange, før de er klar til salg. Man kan sagtens argumentere for dette, men vi foretrækker, at de som standard har spist minimum ti gange, før de forlader os, medmindre andet aftales med køberen. Derved har vi større sikkerhed for at de reelt er velfungerende.Foderintervaller for unger er typisk hver 5-7. dag. De klækker med en "madpakke", som er designet til at give dem energi de første 7-10 dage, hvilket også passer med den tid, det tager, før de har skiftet ham første gang. Oftest vil de ikke spise, før de har skiftet ham første gang, så tilbyd dem først mad efter dette hamskifte. Nedenunder er der udvalgt 16 forskellige individer (arbitrært udvalgt fra seks forskellige kuld) kaldet a-p, hvor man kan se de første 15 fodringer de har modtaget hos os.
Tabel 1: Foderskema for 16 forskellige kornsnogeunger. Frekvensen mellem fodringerne har typisk været 5-7 dage. Symbolerne i teksten betyder følgende: +: spist optøet musepinkie, -: tilbudt optøet musepinkie men ikke spist, R: spist optøet rottepinkie, F: Spist optøet stor musefuzzie. Ved flere symboler i et felt betyder det at individet er blevet tilbudt flere foderemner. Felterne er farvekodede så grønne felter er hvor individet har spist alt tilbudt, gul hvor de har spist noget af det tilbudte foder og rød hvor de intet har spist. Individerne er fra 2012-sæsonen hvor ikke alle dyrene endnu har været tilbudt foder 15 gange - figuren opdateres løbende efterhånden som de bliver tilbudt foder. AfslutningDe mest essentielle informationer omkring kornsnogeavl burde være blevet vendt i denne artikel. Hvis der skulle være uddybende spørgsmål, eller man er i tvivl om et eller andet er man dog velkommen til at kontakte os.Slutteligt er der blot at sige: Held og lykke med jeres opdræt! Denne tekst er beskyttet af ophavsretten og må ikke benyttes andetsteds uden tilladelse. © Thomas Grochalski 2005-2014. No part of this website may be reproduced elsewhere without our express written permission. Website designed by Thomas Grochalski |