Pasningsvejledning • Opdræt • Genetik • Litteratur Pasningsvejledning for kornsnog, Pantherophis guttatus.af Christian Overgaard & Thomas GrochalskiDenne vejledning er i øjeblikket ved at blive skrevet sammen med opdrætsvejledningen, samt blive væsentlig mere uddybet. Det forventede tidspunkt den opdaterede vejledning kommer online er medio november 2014 Indhold:Punkterne i indholdsfortegnelsen fungerer som hyperlinks til de specifikke sektioner.IntroduktionDenne vejledning er vores måde at passe kornsnoge på, baseret på vores hold af arten over flere år og de erfaringer vi har fået gennem denne periode.Kornsnogen er en af de mindre rottesnoge indenfor familien Pantherophis. Den lever i det østlige USA fra Miami i syd, helt op til Washington i nord. I de kolde områder går kornsnogen i hi henover vinteren. Kornsnoge vokser hele livet og bliver i gennemsnit mellem 100 og 150 cm. De klækkes i en størrelse der kan ligge på en 5kr. rullet sammen - og fuldvoksne individer ligger lige omkring kiloet plus/minus. De vokser mest i deres første 3-4 leveår hvorefter væksten aftager og stabiliserer sig og yderligere vækst er minimal. Den oprindelige farve er brunlig/kobberfarvet/orange med et karakteristisk mønster af røde "sadler" omkranset af sorte ringe over ryggen, og med en bug der ligner en majskolbe - heraf navnet "corn" snake (engelsk) / "mais"orm (svensk). I fangenskab er kornsnogen et fantastisk dyr at holde. De er meget hårdføre, og evt. begynderfejl bliver ikke fatale, som det ellers kan være tilfældet ved hold af andre arter. Kornsnogen stiller kun nogle ganske basale krav, hvor andre arter igen er mere krævende. Rent temperamentsmæssigt er næsten alle kornsnoge rolige og fantastiske begynderdyr som voksne, mens at mange unger har lidt defensive tilbøjeligheder det første leveår. Kornsnogen er ikke giftig og skulle det endelig ske at uheldet var ude, gør det mere ondt at blive revet af en lille kattekilling. Skælsætningen på kornsnoge overlapper en del med andre Pantherophis sp., men det kan stadig bruges som en indikation på arten. Terrarium/boksAfhængigt af størrelsen på den enkelte kornsnog er 128 l. til 250 l. passende for et fuldvoksent individ. Holdes kornsnogen i boks bør voksne individer holdes i bokse med bund mål på minimum 80 x 60cm.Terrarium/boks bør indeholde et par skjul i hver ende, samt et fugtskjul og en vandskål. Bundlaget kan være alt fra avispapir - til spagnum og kokoshumus - til dyre terrariebundlag, blot det holdes sterilt og tørt som er det vigtigste. Fugtskjulet er en lille kasse med et lille indgangshul som snogen kan komme igennem. I denne kasse skal der være 2-3 cm. fugtigt bundlag ( spagnum / muld / kokoshumus mv.) som holder fugten derinde. I forbindelse med hamskifte vil snogen benytte dette skjul, og selv udenfor hamskifte virker de i perioder ganske populære. Da kornsnoge ligesom alle andre krybdyr er koldblodede, regulerer de deres kropstemperatur efter omgivelserne (modsat mennesket, der selv producerer og regulerer sin kropsvarme). Dette betyder, at man bør give dem en kølig og en varm ende i deres terrarium/boks. En temperatur på ca. 24° C i den kølige ende og ca. 29° C i den varme er passende. Lavere temp. i den kolde ende kan resultere i sygdomme, og varmere temp. kan reducere sædproduktionen hos hannerne, og yderligere føre til stress og andre sygdomme. En varmekilde er derfor nødvendig det meste af året i Danmark. Dette kan være en varmelampe, en varmemåtte, en varmeledning, mulighederne er mange. Den lokale dyrehandler har det sikkert, men det er væsentligt billigere at købe på nettet, eller de krybdyrsmesser der holdes rundt omkring i landet et par gange årligt. For stabilitet bør man overveje at tilslutte en termostat - og de penge man bruger på termostaten har man hurtigt sparet sig hjem igen gennem sparet strøm. HamskifteEt par gange om året vil voksne kornsnoge skifte ham. Hos unger er det væsentligt mere frekvent i og med de vokser væsentlig hurtige. I starten vil snogen blive kedelig i farverne, for herefter at blive rigtig kedelig i farverne og få blå/grå øjne. Mange bliver nervøse for om snogen er syg første gang man oplever det, men det er helt normalt. Under hamskifte stopper nogle kornsnoge med at spise, og nogle kornsnoge bliver mere "defensive". Dette er også helt normalt og bør ikke give grund til bekymring.FodringKornsnoge bør fodres ca. hver 5-14 dag med et/to passende foderemner afhængig af snogens størrelse, alder, køn og tidspunkt på året. Foderet kan være levende hvor man bør holde opsyn under fodring, men vi anbefaler at man benytter aflivede frostgnavere som så tøs op før fodring. Grunden til dette er både for byttedyrets skyld og for slangen skyld. Selvom slangen fra naturens side er en veludviklet jager der kan dræbe byttedyr voldsomt hurtigt, kan uheld ske, som både kan føre til skade på slangen og lade byttedyret lide unødvendigt. Ud fra et humant, etisk og sikkerhedsmæssigt synspunkt bør man derfor bruge aflivede gnavere såfremt slangen vil spise dette. Sørg dog for at finde en forhandler der har dem i ordentlig kvalitet - da det tjener din slange bedst i det lange løb.Unger starter med at spise pinkies (nyfødte museunger) og voksne individer kan tage rotter på 100-150gram, selvom det efter vores meninger grænser til overfodring, og medfører fedme hvis det sker på ugentlig basis. Igen er kornsnoge dejlige at arbejde med her fordi det er "nemt" at se om man fodrer for lidt/meget. Er snogen 3kantet i kropsform fodres den for lidt - og der bør skrues op for fodringen. Er snogen rund i kropsform fodres den for meget og der bør skrues ned for fodringen. En sund kornsnog er 4 kantet i sin kropsform, med tydeligt markerede sider, top og bund.
AndetKornsnoge kan holdes sammen men vi anbefaler det ikke. Sygdom, uplanlagt graviditet, stress mm. kan alle være årsager til det. Kornsnoge er fra naturens side territoriale og ikke flokdyr, så ingen grund til at tvinge dem til at være det i fangenskab.Vær obs. på at kornsnoge generelt, men særligt unger, kan få Houdini til at ligne en amatør og er udbrydereksperter. Så dobbeltcheck alt inden snogen slippes løs i sit nye hjem. En ting som mange ofte glemmer er det lille mellemrum mellem de 2 stykker glas der udgør fronten i terrarier. Små snoge kan klemme sig igennem her indtil de er blevet 5-6 måneder. Et lille stykke pap, er den nemmeste løsning, hvis en lille babysnog skal bo i et terrarium. Vi anbefaler derfor boks de første 4-6 måneder af deres levetid. Denne tekst er beskyttet af ophavsretten og må ikke benyttes andetsteds uden tilladelse. © Thomas Grochalski 2005-2014. No part of this website may be reproduced elsewhere without our express written permission. Website designed by Thomas Grochalski |